700 unge klar til årets fedeste sidste skoledag – uden alkohol

Stort sidste skoledag-event for kommunens afgangselever. Arkivfoto

Stort sidste skoledag-event for kommunens afgangselever. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Fredag den 16. maj 2025 bliver Ringriderpladsen i Sønderborg forvandlet til ét stort festområde, når over 700 forventningsfulde afgangselever fra 9. og 10. klasse samles til en sprudlende og alkoholfri fejring af deres sidste skoledag.

Sønderborg Kommune og Sønderborg Ungdomsskole står bag det populære event, som byder på fem timer fyldt med fest, fællesskab og fede aktiviteter – alt sammen i trygge rammer fra klokken 12:30 til 17.00.

Artiklen fortsætter under annoncen

Elever fra både folkeskoler, privatskoler og friskoler i hele kommunen har allerede meldt sig til, og dagen bliver spækket med alt fra skumfest i Splash Zone og boldspil til musik og dans. DJ’en sørger for feststemning, og der er også fuld knald på scenen med tre stærke live-navne: Jaxstyle, Djames Braun og Skinz.

“Det er vigtigt for os at give de unge en god og mindeværdig afslutning på deres skoletid, og det skal ske i trygge rammer”, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Programmet er tilrettelagt i samarbejde med repræsentanter fra skolerne, så det bliver en fest, hvor alle kan føle sig inkluderet – og hvor der er noget for enhver smag. Det er anden gang, kommunen arrangerer en alkoholfri fælles fejring, og interessen er kun vokset.

Der bliver desuden sørget godt for sikkerheden. Personale fra Ungdomsskolen, SSP, Sønderborg Politi og Natteravnene vil være synligt til stede og klar til at støtte op om en sjov og positiv oplevelse for alle.

19. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Tre dage med ringridning og fællesskab i Kværs

19. juli 2026 DET SKER

Kværs Ringriderforening inviterer til årets ringridning med masser af god stemning, rytterkonkurrence, cykelringridning og fællesskab. Det sker fra torsdag den 23. juli til lørdag den 25. juli på Ringriderpladsen i Kværs. Festlighederne starter torsdag klokken 19:00, hvor Kværs Forsamlingshus står for årets lottospil – der kan købes øl, vand, kaffe og grillpølser i pausen. Fredag […]

Læs mere...