Folkeskoleelever var håndværkere for en dag

Arkivfoto

Arkivfoto

26. februar 2018 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

I Det Sønderjyske Hus er der indrettet et lokale, hvor folkeskoleelever har mulighed for at prøve nogle af de udfordringer, der følger med, når man er håndværker.

Laura, Cianna og Jonathan var med klassekammeraterne i 6. B. på Broager på “arbejde” i lokalet.

“Vi har lavet matematik og bygget ting”, siger Laura til SønderborgNYT.

Eleverne har fået glimt af flere typer håndværksarbejde.

“Vi har brugt mursten og vi har sat et vindue i”, siger Cianna.

“Vi har også fået en lampe til at lyse og så har vi lagt fliser”, siger Jonathan.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målet med at give folkeskoler et lille kendskab til håndværksfagene er, at flere unge meget gerne skal tage en håndværkeruddannelse. Og det skyldes, der både nu og fremover er mangel på håndværkere i både industri og byggeri.

Næste mandag kommer Dansk Industri til Sønderborg og filmer, når folkeskoler er håndværkere for en dag – og filmen skal bruges for at sætte mere fokus på håndværkerfagene.

“Jeg vil rigtigt gerne være fotograf eller fysioterapeut”, siger Laura. Cianna har ikke helt bestmet sig endnu, men det kan sagtens blive noget med dyr, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg ved ikke, hvad jeg vil efter folkeskolen. Faktisk tænker jeg ikke så langt frem”, siger Jonathan.

 

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...