VUC Syd skal fyre hf-lærere

30. maj 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Efter sønderlemmende kritik fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for massivt brug af offentlige midler, fusk med medarbejdertilfredshedsundersøgelser og mundkurv til de ansatte på VUC Syd, står et tocifret antal hf-lærere til at blive afskediget, og det bekræftes af skolens nye direktør, Asbjørn Nielsen.

Onsdag skulle han rundt på samtlige afdelinger for at informere de ansatte om situationen.

“Vi skal i dialog og se, hvordan vi kan undgå flest mulige afskedigelser, så vi kan skabe en tryg hverdag for vores ansatte”, siger han til DR.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, kalder de planlagte fyringer uacceptable. Hun mener, at lærerne kommer til at betale prisen for et massivt ledelsessvigt.

“Det er en rigtig træls situation. Der har været et eklatant ledelsessvigt på VUC Syd gennem rigtig mange år. Og nu ser det ud til, at det er lærerne, der kommer til at betale regningen. Efter forlydender er der mange lærere, der skal afskediges, og det synes jeg er helt uacceptabelt”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lærerfyringerne er en del af skolens genopretningsplan, så skolen undgår konkurs.

Tre vicedirektører er blevet suspenderet.

Samtidig har skolen indført en whistleblower-ordning.

Penge skal retur

Skolen skal betale 1,2 millioner tilskudskroner tilbage til staten for kritisabel omgang med offentlige midler og at rette op på en lang række afgørende punkter.

Styrelsen slået fast, at en del af hf-lærerne mangler de faglige kompetencer til at undervise eleverne, og det er skolen også blevet bedt om at rette op på.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

8. maj 2024 Kultur, Sønderborg

To af numrene til Sønderborg Sommer Revy Show er på plads

8. maj 2024 Kultur

Tirsdag aften var holdet fra Sønderborg Sommerrevy Show samlet på Hotel Sønderborg Strand og revydirektør Jeanne Boel fortalte, at både åbningsnummer og slutnummer til dette års revy er på plads. “I eftermiddags fik vi koreografien kørt ind, så nu skal vi bare lige lære sangteksterne, så de sidder fast. Derudover er der 22 andre tekster, […]

Læs mere...