VUC Syds bestyrelse sat på porten

11. september 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, STUK, har i sit tilsyn med VUC Syd konstateret, at institutionen har alvorlige økonomiske problemer, og at både VUC Syds nuværende bestyrelse, men især den tidligere bestyrelse, har bragt VUC Syds videreførelse i fare.På den baggrund har STUK indsat et midlertidigt styre, som erstatter den nuværende bestyrelse. Den primære opgave for det nye styre er hurtigst muligt og senest den 15. oktober 2018 at kortlægge og vurdere skolens økonomiske situation og herunder tilvejebringe et grundlag for, at STUK kan træffe beslutning om, hvorvidt VUC Syd kan fortsætte sin drift, skriver Undervisningsministeriet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det midlertidige styre består af formand for VUC Bestyrelses-foreningen, Ulla Koch, formand for Campus Bornholm, Laust Joen Jacobsen, administrerende direktør på Rybners, Peter Amstrup, og tidligere afdelingschef i Undervisningsministeriet og nuværende bestyrelsesmedlem i Vestegnen HF & VUC, Lars Mortensen.

Det midlertidige styre overtager samtlige bestyrelsesopgaver på VUC Syd.

STUK traf i marts 2018 afgørelse om tilbagebetaling af 1,2 mio. kr. og påbød VUC Syd at følge op på tilskudsadministrationen samt et påbud om at følge op på, at flere lærere ikke besad de kompetencer som var påkrævet efter loven.

Artiklen fortsætter under annoncen

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...