Sprog og læsning – hjemmeside for lærere og forældre

13. september 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

At kunne tale og læse er grundlæggende færdigheder, som vi lærer tidligt i livet. Alle børn er forskellige, og det er forudsætningerne og omstændighederne også: Nogle vokser op med at skulle lære to eller flere sprog på én gang. Andre har af forskellige grunde udfordringer med udtalen eller har sværere end andre ved at lære at læse og skrive.

En tidlig og sammenhængende indsats i forhold til sprog og læsning er vigtig, for at give alle børn og unge de bedste vilkår for deres sproglige og skriftsproglige udvikling fra de er 0 til 18 år, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune fik allerede i 2012 en sprog- og læsestrategi.

Den er nu opdateret og lavet om til en handleplan som består af en hjemmeside, der skal fungere som et praktisk redskab for fagpersonalet i kommunens dagtilbud og skoler.

Hjemmesiden er derudover et inspirationstilbud til forældre, der gerne vil støtte deres børn i en sund sproglig udvikling.

På hjemmesiden www.sønderborg-sprog-og-læs.dk er der inspiration at hente om fx to-sprogethed, sprog- og læsevanskeligheder og hvordan man som forældre eller fagpersonale generelt styrker og støtter børns sproglige udvikling og læse- og skrivefærdigheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...