Økonomiudvalget skal tage stilling til skolernes ferier og fridage

18. oktober 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Økonomiudvalget skal på udvalgsmødet på onsdag tage stilling til skolernes ferier og fridage, så der kan laves en plan for, hvordan de skal lægges. Herefter skal indstillingen endeligt godkendes i Byrådet.

Undervisningsministeriet fastsætter tidspunktet for sommerferiens begyndelse og kommunen fastsætter placering af skoleårets øvrige ferier og fridage.

Forvaltningen har lavet to forslag til ferieplan for folkeskolen i Sønderborg Kommune for skoleåret 2019/2020.

Forskellen på de to forslag er:

Artiklen fortsætter under annoncen

I forslag 1 er 1. skoledag efter sommerferien mandag den 12. august, Grundlovsdag er en fridag og juleferien ligger fra lørdag den 21. december til torsdag den 2. januar.

I forslag 2 er 1. skoledag efter sommerferien tirsdag den 13. august, Grundlovsdag er en fridag og juleferien ligger fra lørdag den 21. december til onsdag den 1. januar.

De nævnte dage er inklusive.

De to forslag har været til udtalelse i skolebestyrelserne. Ved høringsfristens udløb var der kommet 15 høringssvar. 15 skoler anbefaler forslag 1.

Artiklen fortsætter under annoncen

  • Argumenterne er meget enslydende, og de fleste går på start en hel uge efter sommerferien og en længere juleferie.
  • Sætter forældre i dilemma at starte en tirsdag.
  • At 2. januar er tidligt at starte efter nytår.
  • Det vurderes, at man hellere vil have en enkelt skoledag i første uge efter nytår end to, når alternativet er trætte elever der ikke er undervisningsparate.

Børne- og uddannelsesudvalget besluttede den 27. november 2007, at antallet af skoledage over en årrække i gennemsnit skal være minimum 200 skoledage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Begge forslag er på 200 skoledage.

 

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...