Fremgang på gymnasier i Odense og Vejle – tilbagegang i mindre hovedbyer

8. november 2018 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Mens Odense og Vejle Kommune fra 2009 til 2018 har oplevet en fremgang i antallet af ansøgere til en gymnasial uddannelse på henholdsvis 22 og 26 procent ser det helt anderledes ud for kommuner med mindre hovedbyer.

Det viser en ny analyse fra Region Syddanmark, der kortlægger de unges geografiske søgemønstre til gymnasierne i Region Syddanmark.

Tallene viser også en lille fremgang for gymnasieuddannelserne i Sønderborg, der også tiltrækker elever, som bor udenfor kommunen.

Analysen viser, at der i nogle tilfælde er tale om en tendens, hvor de unge i stigende grad søger mod de større studiebyer, når de skal vælge en ungdomsuddannelse som stx, hf, hhx eller htx.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er en udfordring for Region Syddanmarks ønske om en decentral uddannelsesstruktur, hvor det skal være muligt at tage en ungdomsuddannelse, uanset hvor man bor i regionen.

Formand for Udvalget for uddannelse og arbejdskraft, Tage Petersen, siger i en pressemeddelelse:

“Vi har et ønske om, at man skal kunne arbejde og uddanne sig, uanset hvor i regionen man vælger at bo. I en tid med faldende ungdomsårgange giver det en særlig udfordring, når unge fra landområder i stigende grad søger ind mod de større studiebyer. Derfor kan det blive nødvendigt, at vi regulerer optagelseskapaciteten for de gymnasiale uddannelser i de større byer og kommuner, så yderområderne fortsat kan tilbyde ungdomsuddannelser i lokalområdet”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvalget for uddannelse og arbejdskraft skal på mødet 13. december behandle den indberettede optagelseskapacitet for de almengymnasiale uddannelser.

Se analysen HER

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...