SDU: Piger – kom med på 24 timers Girls Engineering Camp

15. november 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag den 23. november fra kl. 17 og 24 timer frem er der SDU ’Girls in Engineering Camp’, hvor piger kan dykke ned i ingeniørens verden.

Campen er tilpasset almindeligt gymnasieniveau og er opbygget som en business case.

Arrangementet er et særligt tiltag for at tiltrække flere piger til et fag, der traditionelt set har en majoritet af folk med ulige cpr-numre. Og det holdes i både Sønderborg og Odense.

Der er en stor sandsynlighed for, at du læser denne nyhed på din tablet eller mobiltelefon.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis det er tilfældet, så bør du i tankerne sende en lille, godhjertet tak til Hedy Lamarr.

Hvad for en lama, spørger du måske dig selv?

Men hvis du havde levet i ’40erne, så ville du ikke have været i tvivl.

Østrigske Hedy Lamarr var på den tid en feteret filmstjerne og fotomodel.

Og så var hun ingeniør, forsker og opfinder.

Hun var bl.a. medudvikler af en tidlig form for spread-spectrum-kommunikation, en forløber for moderne trådløs kommunikation brugt i Wi-Fi-netværk og trådløs telefoni.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uden hendes forarbejde, intet Wi-Fi.

Så enkelt er det. Sådan nogle vil samfundet gerne have flere af: Kvindelige ingeniører, som leverer banebrydende forskning.

Og dem vil SDU gerne uddanne.

Girl Power = Power of science

Derfor har universitet arrangeret en ’Girls in Engineering Camp’, som løber fra fredag d. 23. november klokken 17.00 og 24 timer frem.

Formålet er at give gymnasiepiger en smagsprøve på, hvor spændende livet som ingeniør kan være.

Artiklen fortsætter under annoncen

Under den 24 timers TEK Challenge vil pigerne prøve kræfter med vidt forskellige aspekter af ingeniørvidenskaben. Med et vindmølleprojekt som omdrejningspunkt, vil pigerne komme i berøring med vigtige overvejelser, udregninger og essentiel teori.

Undervejs kommer en kvindelig vindmølleingeniør på besøg.

For skal vindmøllen stå på land eller i vand?

Og hvor højt skal tårnet egentlig være i forhold til vingernes længde?

Pigerne stifter bekendtskab med elektrofysik og effektelektronik, men det hele bliver leveret med en praktisk tilgang, hvor de bl.a. kommer til at bygge deres egen mini-generator.

Artiklen fortsætter under annoncen

Under campen kommer pigerne til at udforske ingeniørvidenskab, møde nye venner, dygtige mentorer, samt udvikle deres team work-skills.

’Girls in Engineering Camp’ er for alle piger, ligegyldig hvilke forudsætninger man har med i bagagen.

Nogle elsker måske allerede naturfaglige fag og videnskab, mens andre blot er nysgerrige på, hvad en uddannelse som ingeniør indebærer.

Deltagelse er gratis og SDU sørger for forplejning samt overnatningsmulighed.

Du kan tilmelde dig her på LINKET

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...