Danfoss fik underskrifter på samarbejde

Arkivfoto

Arkivfoto

10. april 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

En delegation på tyve personer fra den kinesiske by Harbin besøger onsdag Sønderborg på deres vej til venskabsbyen Aarhus. Og forklaringen på deres visit i Sønderborg er, at byen har fokus på energirigtig erhvervsudvikling, hvor en formiddag på Danfoss handlede om underskrivelse af en samarbejdsaftale med Danfoss, der skal hjælpe med at optimere fjernvarmen i Harbin må siges at være det store plus.

Herfra drog delegationen videre til besøg yderligere to steder. Erhvervsfolkene i delegationen kiggede indenfor hos Sønderborg Kraftvarmeværk og så også det geotermiske anlæg, mens den politiske del af gruppen tog til Alsion, hvor borgmester Aase Nyegaard tog pænt imod. Også Jørgen Mads Clausen dukkede op på Alsion.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her handlede det om Sønderborgs ProjectZero-visioner.

– Jeg skal fortælle delegationen om vores vision, fordi vi arbejder sammen med alle, der gerne vil gøre noget for de energirigtige løsninger, siger Peter Rathje, direktør i ProjectZero. Han forklarer, at ProjectZero ikke er en forretning og derfor ikke skal forsøge at sælge know how til Harbins politikere.

– Om lidt skal delegationen videre til Aarhus, som har været venskabsby for dem i hele 35 år. Ganske flot – og faktisk arbejder vi meget sammen Aarhus på energiopmrådet, siger Peter Rathje. Han tilføjer, at der godt nok var konkurrence omkring kulturhovedstadsprojektet, men på mange andre områder er der et glimrende samarbejde mellem Sønderborg og Aarhus.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...