Skal du cykle med på Team Grænzland?

26. april 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

2020 er jubilæumsår for det dansk-tyske grænseland. Grænselandet er præget af mangfoldighed og det gælder også for dets historie. Det er historien om en region, der har udviklet sig fra et mod hinanden til med hinanden og nu til for hinanden.

Team Grænzland vil fejre og hylde denne enestående historie ved at cykle fra grænsen gennem Tyskland til Berlin og fra Berlin til Danmark, hvor turen afsluttes i København, skriver arrangørerne.

Team Grænzland efterlyser 50-60 ambitiøse personer, som har lyst til næste å+´rfra den 2 til 8 maj at tage ud på den 1000 km lange tour på racercykel sammen med deres team.

Artiklen fortsætter under annoncen

Endvidere søges 10-15 personer til serviceteamet.

Team Grænzland opfordrer udtrykkeligt personer fra den danske henholdsvis tyske flertalsbefolkning til at indsende en ansøgning.

Deadline er den 31. maj 2019.

Projektet er en enestående mulighed for at fremme udvekslingen mellem mindretal og flertal. Projektets løber over cirka et år, hvor størstedelen af tiden bliver anvendt til forberedelse af og træning til den store tur.

Det giver en naturlig mulighed for at danne venskaber på tværs af sprog og grænser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bag projektet står følgende organisationer fra det danske henholdsvis det tyske mindretal: Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigsk danske Ungdomsorganisationer samt Deutscher Jugendverband für Nordschleswig og Bund Deutscher Nordschleswiger.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...