Midtals Friskole fejrede jubilæum med en hel cirkusuge

1. maj 2019 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

I anledning af Midtals Friskoles 40 års jubilæum gav støtteforeningen en ganske særlig gave – en hel uge med cirkus Aroma og fire af deres professionelle artister. Det skriver Midtals Friskole.

Formålet var, at de skulle hjælpe vores elever med at blive vaskeægte cirkusartister.

Eleverne var super seje, de lærte blandt andet at jonglere, tryllekunst, linedans, akrobatik, balancegang og meget meget mere.

Eleverne øvede sig med ildhu hele ugen og alle elever – store som små, sluttede af med en flot optræden, først ved en generalprøve hvor flere af naboskolerne og elevernes bedsteforældre var inviterede, og dernæst ved den helt store finale for elevernes forældre og søskende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cirkusugen har haft meget stor værdi og der er ingen tvivl om, at det har været en hel fantastisk uge for alle.

Efterfølgende fortæller mange elever om glæden ved at finde skjulte talenter hos sig selv og hinanden.

Der er også nogle af de elever, der til dagligt er fagligt udfordret har fået muligheden for at være i front og hjælpe de andre.

Det er bestemt en uge vi vil se tilbage på med glæde mange år frem.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...