FV19: – I Alternativet vil vi kæmpe for klimaet

7. maj 2019 FV19 Skrevet af: Ole Kæhler

I Sønderborg Kommune stiller seks lokale politiker op til folketingsvalget og en af dem er Stefan S. Kronborg der stiller op på liste Å – Alternativet.

Alternativet er et parti, der lægger meget stor vægt på den grønne omstilling:

“Klima og energi er et par af vores mærkesager og så er det jo dejligt, jeg er fra Sønderborg, hvor der arbejdes med netop de ting”, siger folketingskandidat Stefan S Kronborg fra Alternativet.

Ligesom de øvrige lokale kandidater, så mener Stefan S. Kronborg, at det er vigtigt, Sønderborg har nogle folketingsmedlemmer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er det, fordi det er os, der bor her, som ved, hvad der er brug for i Sønderborg”, siger Stefan S. Kronborg til SønderborgNYT.

“Jeg synes, vi har brug for flere uddannelsesmuligheder i Sønderborg. Her tænker jeg uddannelser indenfor landbruget og især energiområdet”.

Samarbejde er vigtigt

Stefan S. Kronborg går meget ind for samarbejde på alle ledder og kanter.

“Det giver jo mening, at Sønderborg arbejder sammen med Flensborg, når det handler om uddannelser”, siger Stefan S. Kronborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han tilføjer, at uddannelses-samarbejde med Flensborg og iøvrigt også andre kommuner kræver, at den kollektive trafik ind og ud af Sønderborg styrkes.

“Og jeg har det sådan, at jeg ved, jeg ikke ved alt. Derfor lytter jeg mere, end jeg snakker”, siger Alternativets Sønderborg-kandidat.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...