FV19: Børn og voksne tegnede den ønskede Als-Fynbro

1. juni 2019 Folketingsvalg Skrevet af: Ole Kæhler

I weekenden sætter folketingskadidaterne Ellen Trane Nørby fra Venstre og socialdemokraten Benny Engelbrecht fokus på den ønskede bro mellem Als og Fyn. Det gjorde de med en tegnekonkurrence for børn og voksne, som skulle tegne deres bud på, hvordan broen mellem Als og Fyn skal se ud.

De flotte tegninger blev sat op lygtepælene, hvor forbipasserende kan se dem.

”Benny Engelbrecht og jeg har været engageret i arbejdet for en bro mellem Als og Fyn i mere end et årti. Broen er kommet tættere på, men der ligger stadig et stort stykke arbejde foran os. Blandt andet er det vigtigt, at vores kollegaer fra andre partier også bakker op om projektet. Hvis vi skal realisere en bro mellem Als og Fyn, så kræver det et bredt politisk flertal på Christiansborg”, siger Ellen Trane Nørby.

Artiklen fortsætter under annoncen

I marts konkluderede en rapport fra Vejdirektoratet, at det ville være en gevinst for samfundet at bygge en bro mellem Als og Fyn.

”En sydlig Lillebæltsbro ville være en stor gevinst for hele regionen. Den vil betyde færre transportomkostninger for lokale virksomheder som Danfoss og Linak, og det vil på sigt kunne betyde flere arbejdspladser. Men broen vil også have stor betydning for helt almindelige borgere der vil få kortere transporttider,”, siger Benny Engelbrecht.

Hvis broen mellem Als og Fyn får medvind i det kommende folketing, så kan forundersøgelserne begynde på et tidspunkt mellem 2030 og 2035.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var det bud Venstres Kristian Jensen havde, da han fredag var i Fynshav.

 

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...