FV19: Stem Sønderborg i Folketinget – stem personligt på Søren Tylvad Andersen

4. juni 2019 Folketingsvalg Skrevet af: Michael Kjær

SønderborgNYT har bedt de seks lokale folketingskandidater komme med en sidste opfordring til, hvorfor din personlige stemme skal gå til netop dem – til en af de lokale Sønderborg folketingskandidater:

Søren Tylvad Andersen, Det Konservative Folkeparti, skriver:

Det er vigtigt at Sønderborg bliver hørt på Christiansborg. Hvis jeg bliver valg til Folketinget vil jeg arbejde for flere uddannelsespladser i vores område, fortsat udflytning af statslige arbejdspladser og for Als-Fyn broen.

Det største tema i valgkampen har været klimaet, og det er afgørende, at vi holder den globale opvarmning under 2 grader. Det Konservative Folkeparti har altid været et grønt parti, og således var vi det eneste borgerlige parti som stemte for den første klimalov i 2014.

Jeg vil arbejde for at der hurtigst muligt vedtages en ny klimalov med binde klimamål, så vi kan gennemføre de nødvendige tiltag mod global opvarmning.

I sundhedssektoren vil jeg gøre op med de dokumentationskrav som kræver alt for meget af medarbejdernes tid. IT-systemer skal tilføre værdi for alle i sektoren og være ens over hele landet.

Regionerne skal nedlægges så kvaliteten af den behandling man modtager ikke er afhængigt af ens postnummer.

Valgkampen har været præget af en regn af gyldne løfte, og det fremtidige rådighedsbeløb som den nuværende regering har skaffet, er soldet op flere gange i valgkampen.

Min politik er den samme før, under og efter valget. Kun ved at vise ansvarlighed bringer vi Danmark sikkert videre.

Min opfordring er: Stem lokalt og stem for ansvarlighed.

Stem personligt på Søren Tylvad Andersen fra Sønderborg – Det Konservative Folkeparti – liste C.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...