FV19: Stem Sønderborg i Folketinget – stem personligt på Bo Kleis Christensen

4. juni 2019 Augustenborg Skrevet af: Michael Kjær

SønderborgNYT har bedt de seks lokale folketingskandidater komme med en sidste opfordring til, hvorfor din personlige stemme skal gå til netop dem – til en af de lokale Sønderborg folketingskandidater:

Bo Kleis Christensen, Nye Borgerlige skriver:

Det er vigtigt at stemme på sin lokale folketingskandidat, hvis man også ønsker fokus på sin egen hjemstavn.

Særligt vil jeg have fokus på vilkår, for os borgere udenfor de store byer. Jeg vil også arbejde for en VVM- undersøgelse af Als-Fyn forbindelsen.

Nye Borgerlige arbejder på at få ryddet op i den offentlige sektor, skabe bedre vilkår for vore virksomheder og gøre livet lettere for danskerne i almindelighed. Vi kalder det ’Mere menneske – Mindre stat’.

Vi ønsker flere varme hænder, og dem bliver der råd til, når vi får ryddet op i de offentlige administrative lag, som ikke er til gavn for den borgernære service.

Vi ønsker en permanent grænsekontrol, både ind og ud af landet. Den skal være med til at dæmme op for kriminalitet, narkosmugling, svindel og spontan asylsøgning. Det er sund fornuft.

Integration er naturligvis et personligt ansvar. Vi sætter naturligvis også krav til, at udlændinge i Danmark skal kunne forsørge sig selv. Hvis man vil passe på vort land, vort velfærdssamfund, vort kristne værdigrundlag og vor levevis, er det nødvendigt at vi sætter krav for ophold i Danmark.

Nogle tror vi vil ødelægge velfærdsmodellen og skabe ringere vilkår for samfundets svageste, men vi ønsker bl.a. at halvere afgifterne på vand og el, således vi skaber bedre økonomiske vilkår i særdeleshed for de svageste i vort samfund.

Vi ønsker ligeledes at fjerne registreringsafgiften på biler, som også vil skabe bedre vilkår for alle os som bor på landet, hvor kollektiv transport er en by i Rusland.

Vi ønsker klimadebatten baseret på naturvidenskabelige fakta frem for mavefornemmelser. Det er i dag forbudt for danske forskere, at forske i kernekraft for offentlige midler. Kernekraft er en af de sikreste og mest stabile Co2 neutrale energiforsyninger. Tænk om vi havde forbudt forskning i vindmøller eller solpaneler for offentlige midler i de forgangne 4-5 årtier.

Stem personligt på Bo Kleis Christensen fra Hundslev – Nye Borgerlige – liste D.

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14 i Frivillighedens Hus i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og det koster […]

Læs mere...