Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen sygemelder sig på ubestemt tid

10. juni 2019 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, har meddelt sin partiformand, Mette Frederiksen, at han er på sygeorlov på ubestemt tid.

Det betyder, at han ikke vil være til rådighed som minister i den regering, Mette Frederiksen som kongelig undersøger forsøger at forhandle sig frem til med Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Det bekræfter Socialdemokratiet overfor TV 2.

“Jeg tror de fleste godt har kunne se, at jeg ikke har haft det så godt. Jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at kæmpe mig tilbage efter min depression ved årsskiftet, men det er desværre ikke lykkes for mig”, skriver Henrik Sass Larsen på sin Facebookside mandag formiddag og han fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Så jeg må nu sygemelde mig for at kunne blive helt rask igen”.

“Jeg har fortalt Mette Frederiksen, at jeg ikke står til rådighed fremover og har ligeledes orienteret min kreds om, at jeg ikke ønsker at være kandidat længere. Mette Frederiksen bliver en god statsminister for vores land – det er jeg stolt af”.

“Der vil være stille fra mig i tiden fremover, og det håber jeg, at alle vil respektere”.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...