Forlig: Falck betaler erstatning til Ambulancefirmaet BIOS

24. juni 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Falck har indgået forlig med det hollandske ambulanceselskab BIOS i en sag, hvor Falck har misbrugt sin position til at presse konkurrenten ud i en konkurs.

Samlet løber kompensationen op i 152,5 millioner kroner. Forliget er indgået med Region Syddanmark, Bios’ hollandske ejer og konkursboet efter BIOS i Danmark.

Forliget betyder, at omkring 500 kreditorer efter BIOS’ konkurs kan få penge igen.

Det fortæller Falck i en pressemeddelelse.

Sagen strækker sig tilbage til dengang, hvor Bios overtog ambulancedriften i Region Syddanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

I januar konkluderede Konkurrencerådet, at Falck havde misbrugt sin dominerende position på markedet til at presse BIOS.

Ifølge rådet brugte Falck en fordækt kommunikationskampagne for at skabe uro om BIOS og så tvivl om, hvorvidt det kunne løfte opgaven.

Samtidig arbejdede Falck aktivt for at hindre, at ambulancereddere skiftede til Bios.

Det hollandske selskab havde store problemer med at rekruttere og leve op til sin kontrakt og gik til sidst konkurs i 2016.

Region Syddanmark oplyser, at regionen samlet havde krav på 120 millioner kroner og at det med forliget får dækket knap tre fjerdedele af de udgifter, som regionen har haft til sagen og BIOS’ konkurs.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regionsrådsformand Stephanie Lose er tilfreds med aftalen.

 

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...