Privatskolen Als samler 8. klasse-elever fra hele landet til TalentCampDK

31. oktober 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

I denne weekend vil Privatskolen Als i samarbejde med TalentCampDK slå dørene op for deres egne og mange andre, nysgerrige elever til en spændende og udfordrende weekend. Skolen lægger nemlig hus til 8. klasses elever fra hele Danmark, der har en særlig interesse i fagene dansk, engelsk eller matematik, og synes det er fedt at gå i skole i weekenden.

TalentCampDK er en forening, der arrangerer camps for elever i 7. – 9. klasse i fagene dansk, engelsk og matematik. En camp strækker sig over fem dage, torsdag til mandag, og er et tilbud om faglige udfordringer til de dygtigste elever i grundskolen. Og nu er det tid til årets første 8. klasses camp. Privatskolen Als lægger hus til, når særligt interesserede elever skal fordybe sig i henholdsvis dansk-, engelsk- og matematikfaget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undervisningen foregår i skolernes almindelige klasselokaler, men det er ikke den samme undervisning, som eleverne møder til dagligt. Alle underviserne er studerende fra de danske universiteter. Undervisningen bærer derfor præg af høj faglighed, og det skal der til, for at udfordre og vække en nysgerrighed, skriver privatskolen.

Udover undervisningen skal eleverne på en alment dannende udflugt om fredagen. Deltagerne fra Privatskolen Als skal blandt andet til Historiecenteret Dybbølbanke og Sønderborg Slot.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er altså lagt op til en spændende og læringsrig weekend, hvor venskaber og viden opbygges på tværs af landet. Og skolerne såvel som TalentCampDK kan ikke vente med at komme i gang med årets første camp!

Hvis du vil vide mere, så kan du tjekke TalentCampDK’s hjemmeside HER på LINKET

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...