Humlehøj Skolen er med i Nordplus Junior

5. november 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Humlehøj Skolen deltager i år i et Nordplus Junior projekt sammen med skoler fra Finland og Letland. Projektet, der betaler rejserne, vil fremme venskab og samarbejde mellem skandinaviske og baltiske lande.

For godt en måneds tid siden var 12 elever fra udskolingen og to lærere i Porvoo i Finland. Eleverne boede sammen med gæsterne fra Letland hos de finske familier, der deltog i projektet. Familierne gjorde en kæmpe indsats for at gøre opholdet behageligt for gæsterne og for at vise dem omgivelserne og give dem gode oplevelser efter skoletid, det takker vi for, skriver Humlehøj Skolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På skolen arbejdede eleverne med opgaver til emnet ‘computeralgoritmer i sammenhæng med reklamer’. Det var den finske it-underviser, der stod for forløbet.

Gennem hele ugen var det en god udfordring, at al kommunikation foregik på engelsk.

”Min vært fortalte mig, at næsten alle i Finland har en sauna, og vi gik i sauna hver aften. Når finnerne går i sauna, hælder de vand med duftende ekstrakter over de varme sten, så det bliver et dampbad. Min vært fortalte mig, at hun engang havde været i en sauna, der var 120 grader varmt. Jeg prøvede dog kun 100 grader – og så var jeg også ud for at blive kølet ned under bruseren fire gange i løbet af den halve time.En af aftenerne tog vi endda hendes hund med – den kunne også godt lide sauna. Men den aften puttede vi ikke duftende ekstrakter i vandet, for hunden drak af det”, siger Tanne fra 8. klasse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I marts 2020 rejser et hold på 12 elever fra Humlehøj Skolen til Letland, hvor vi igen mødes med elever fra Finland og Letland. To uger senere i uge 14 2020 besøger holdene fra Finland og Letland Humlehøj Skolen. Det er i den uge, hvor der er international uge på hele skolen.

14. maj 2024 Politik, Sundeved

Borgere i Avnbøløsten fik ikke medhold i deres klage

14. maj 2024 Politik

Borgere i Avnbøløsten og omegn har klaget til Planklagenævnet, fordi Byrådet har godkendt kommuneplanen, som blandt meget andet betyder, at et område i Avnbøløsten er lagt ud som perspektivområde for en vindmøllepark. Klageren mente ikke, at Byrådet havde taget højde for den store mængde indsigelser, der var kommet. Nu har Planklagenævnet behandlet sagen og skriver, […]

Læs mere...