Aftenskolerne beholder deres tilskud

8. maj 2020 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Aftenskoler i hele landet er kommet i knibe på grund af Corona-krisen, som har betydet aflyste hold og arrangementer. Kulturministeriet har givet kommunerne mulighed for at fastholde de tilskud, de har givet aftenskolerne, selv om eleverne mangler, og lærerne ikke kan undervise – og den mulighed benytter Sønderborg sig af.

Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme har netop besluttet, at Sønderborg Kommune fastholder sit tilskud i 2020 på godt 2,5 millioner kroner til aftenskolerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Aftenskolerne har lønudgifter, selv om der er Corona-krise. Til gengæld får de ingen deltagerbetaling og ingen entré til arrangementerne, når de er aflyst. Dermed er de havnet i en akut økonomisk krise, de ikke selv er herre over, og den vil vi gerne hjælpe dem igennem. Samtidig har aftenskolerne haft ekstra udgifter til administration i forbindelse med nedlukningen på grund af Corona-krisen. Det er vigtig, at vi giver aftenskolerne tryghed, også i arbejdet med at planlægge den kommende sæson, og derfor har vi også meldt ud, at de ikke modregnes i udbetaling for næste sæson”, siger formand for udvalget, Stephan Kleinschmidt i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Aftenskolernes Samråd og Oplysningsforbundenes Fællesråd, der på de lokale aftenskolers vegne har søgt kommunen om, at tildelingen i 2020 fastholdes. Aftenskolerne får et tilskud ud fra en anslået aktivitet, hvorefter tilskuddet korrigeres efter sæsonen, når det faktiske antal aftenskoleelever er kendt. Den korrektion kunne i en sæson med mange aflyste hold og arrangementer være fatal for aftenskolerne, men er altså nu afværget med udvalgets beslutning.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid!

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...