Nu skal de ældste elever møde i skole

16. maj 2020 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

På skoler landet over arbejdes der på højtryk med at gøre klar til at tage imod de ældste årgange. Sønderborg Kommune er ingen undtagelse.

Børne- og Uddannelsesudvalget har netop godkendt en genåbningsplan, der skal være med til at sikre, at alle krav omkring hygiejne, afstandsforhold og rengøring er på plads inden mandag morgen. Planen er tilpasset lokale forhold i kommunen, men bygger på de udmeldte retningslinjer og vejledninger fra Sundhedsstyrelsen.

“Jeg glæder mig over at de ældste elever komme i skole og igen få glæde af det fysiske fællesskab og den normale undervisning. Med alle årgange tilbage på skolen nærmer vi os noget, der minder om hverdag, og det er der mange børn og unge, der trænger rigtig meget til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er stadig en del hensyn, der skal tages, og vi følger med i de meldinger, der kommer fra sundhedsmyndighederne, så forvaltningen løbende kan tilpasse og justere planerne, efterhånden som der kommer nye anbefalinger”, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Claus Klaris i en pressemeddelelse.

En helt normal hverdag bliver det ikke. Der er stadig tale om nødundervisning både i forhold til fag og skoledagens længde. Skoledagen vil være på fem klokketimer og foregå indenfor tidsrummet 7.45 til 14, ligesom eleverne primært vil modtage undervisning i dansk, matematik og andre grundfag.

Artiklen fortsætter under annoncen

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...