Skoleelever fordelte gennem forhandlinger en hel million kroner

18. juni 2020 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag har elevrådene fra folkeskolerne i Sønderborg Kommune været til ‘elev-byrådsmøde’ i Sønderborghus, hvor opgaven var at fordele en million rigtige kroner mellem skolerne.

“Når vi i sin tid i Byrådet besluttede at give eleverne en million rigtige kroner at forhandle om, så handler det om at de skal lære, hvor pengene kommer fra, lære at der ikke er ubegrænsede mængder af dem og de skal lære at prioritere”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

“Når der forandles om rigtige penge og resultaterne kommer til at blive set rundt omkring på skolerne, så er det med til at elevrådene engagerer sig”, siger borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samlet set er forløbet og arbejdet med demokratimillionen en vigtig del af elevernes læringsproces.

Forhandlingsresultatet

Pengene skal investeres i noget, der er til gavn for eleverne.

Broager Skole forhandlede sig til en forhindringsbane, som koster 90.000 kroner. Dybbøl Skole får samme beløb og bruger pengene til legeplads. Lysabild skal bruge penge til skraldespande, fodboldnet, wigwam, legeredskaber og får 42258,47 at handle og få monteret tingene for.

Elevrådet fra Nybøl Skole sikrede sig et klatrestativ til 28010 kroner. Nordals Skolen skal ud og købe soundbox, stylter og balancebom, balance-kombination og klatrenet for i alt 30359 kroner. 10’eren forhandlede sig frem til 100.000 kroner, som skal bruges til nye stole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ahlmann-Skolens forhandlere fik halet 56.361,50 kroner hjem til ‘Leg på streg’ og opbevaringsbokse. På ønskelisten fra Augustenborg Skole, stod der hjørnesofa og sofaer og de kan nu købes for 52.259,88 kroner.Gråsten Skole forhandlede 20 jumpstole og 20 crystalborde hjem og hele herligheden koster 43.344 kroner.

Flere skoler får penge

Humlehøj-Skolens elevråd kunne efter ‘byrådsmødet’ tage hjem til skolen og fortælle, at der nu er penge på vej til en pannabane, som koster 88.568,75 kroner. Hørup Skole forhandlede et gyngestativ til 61.887,50 i hus. Nydamskolens elevråd sikrede skolen redegynger og 200 taskeknager og det kommer til at koste 68.964 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Elevrepræsentanterne fra Nørreskov-Skolen havde en ønskeseddel med til torsdagens forhandlinger og på den stod der fuglerede, kunstgræsbane, smashball og grandprixstole. De fik forhandlet sig til de nødvendige 57.816 kroner. Sønderskov-Skolen kan bruge 34.170,90 kroner til vægmonterede bænke, basketplader med kurve og en boldbane.

Eleverne på Rinkenæs Skole kan se frem til at gå ind og ud af en ny dobbeltdør og få sat net i seks fodboldmål. Det rækker de 37.900 kroner, som elevrådet forhandlet i hus, til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kløverskolen får 80.000 kroner til et gyngestativ og gummifliser, mens eleverne på skolen i Ulkebøl kan glæde sig, der kommer en ordslange, to bord-bænkesæt og i fliser i indergården samt ved skolens mulitibane.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

1. maj 2024 112, Sønderborg

Aggressiv mand råbte op – det gav to sigtelser

1. maj 2024 112

Tirsdag middag ringede en bilist til politiet og fortalte, at han havde en ubehagelig oplevelse ved 9:30-tiden. “Der kom manden kørende i sin bil på Augustenborg Landevej og i krydset ved Stationsvej holder der en bil ved siden af. En mand i den bil ruller sideruden ned og råber ad anmelderen og smider også et […]

Læs mere...