Nye Borgerlige har sat Bo Kleis Christensen i spidsen op til kommunalvalget 2021

10. juli 2020 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Nye Borgerlige i Sønderborg skriver i en pressemeddelelse, at Sønderborg-kredsen, har valgt spidskandidat til
kommunalvalget i 2021.

Opstillingsmødet valgte enstemmigt Bo Kleis Christensen som spidskandidat på grund af hans engagement for Nye
Borgerlige og hans passion for politikken. Medlemmerne mener, Bo Kleis Christensen er den bedst egnede kandidat, til at repræsentere Nye Borgerliges politik i Sønderborgs byråd, og de ser frem til valgkampen.

Bo Kleis Christensen har, siden stiftelsen af lokalforeningen i Sønderborg i 2016, arbejdet vedholdende for Nye Borgerliges politik, ikke mindst ved kommunalvalget og regionsvalget i 2017 og også  til Folketingsvalget i 2019, hvor han var Nye Borgerliges lokale folketingskandidat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han har siden stiftelsen af lokalforeningen tillige været formand for den. En tillidspost han netop i år er trådt tilbage fra, for at hellige sig politikken.

Ragnar Gardarsson er ny formand for Sønderborg lokalforening.

”Jeg er dybt taknemmelig for den tillid lokalforeningen har vist mig ved at vælge mig som spidskandidat til
Kommunalvalget i 2021. Den helt store udfordring for mig er kommunernes spild af borgernes penge. Ordentligheden skal tilbage i den offentlige sektor. Alt for mange penge bruges på håbløse projekter, underskudsforretninger og på administration og kommer aldrig borgerne til gode”, siger Bo Kleis Christen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“I flere instanser er det vigtigere for kommunen at servicere sig selv frem for at levere direkte service til borgerne. At levere borgernær service og velfærd skal være centralt. Jeg vil derfor arbejde for en oprydning i det offentlige system og minimere administrationen heraf og heri. Det er ikke min intention at pille ved kernevelfærd, da systemet netop er til for at tage hånd om de svage i samfundet”.

“Syge skal ikke kostes rundt i håbløse og endeløse aktiveringsforsøg i årevis, de skal hjælpes til at blive raske, så de kan komme i arbejde igen eller på førtidspension, hvis ikke der er håb om bedring. Ældre medborgere skal selvfølgelig have en ordentlig og værdig alderdom, uanset om det er i eget hjem eller på plejehjem. De har mere end betalt for deres ophold gennem et langt og arbejdsomt liv, og skal ikke straffes for det offentlige Danmarks nutidige pengespild i deres livs efterår”, siger spidskandidaten.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vores børn skal selvfølgelig have ordentlige normeringer i institutionerne og vi skal skabe bedre vilkår for børnefamilierne i kommunen. Kernevelfærden skal bestå, ingen tvivl om det. Men eksempelvis projektmageri og
horder af mediekonsulenter skal fjernes. Det er borgernes skattekroner kommunen forvalter og vi er ikke pengetræer
eller gavebod”.

“Jeg ser frem til valgkampen til næste år, og ikke mindst det politiske arbejde der ligger indtil. Jeg takker
lokalforeningen for tilliden, og vil gøre mit yderste for borgerne i Sønderborgkredsen. Fra nord til syd og fra øst til

Artiklen fortsætter under annoncen

vest”, siger Bo Kleis Christensen.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...