23-årig mand fra Broager-området anholdt og sigtet for brandstiftelse

28. oktober 2020 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Natten til onsdag var der brand i tre containere i Møllegade i Broager og politiet har anholdt en 23-årig mand fra lokalområdet og sigtet ham for at have sat ild i containerne.

“Der var pap og papir i containerne og to af dem brændte ned”, siger politikommisær Thomas Berg og tilføjer:

“Nu skal vi se på, om den anholdte står bag flere brande”.

Den anholdte er sigtet for forsætlig brandstiftelse og kan straffes med fængsel op til 6 år, hvis retten finder ham skyldig.