Hør og se om Gråsten Landbrugsskole skal være afsættet til din fremtid

21. januar 2021 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Inden længe skal rigtigt mange unge mennesker finde ud af, hvilken uddannelse de vil i gang med – og det er faktisk muligt at få både en spændende uddannelse med mange karrieremuligheder indenfor landbruget.

Det mener Kommunikations- og Eventchef Jesper Kock fra Gråsten Landbrugsskole. Han opfordrer de unge mennesker til at undersøge de spændende fremtidsmuligheder de kan få ved at gå på Gråsten Landbrugsskole.

“Med EUD-forløbet bliver man landmand. Vælger man EUX-forløbet, så får man oven i landmandsuddannelsen også en studentereksamen med herfra”, siger Jesper Kock til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller videre, at flere og flere vælger EUX-forløbet.

“Og de har rigtigt travlt, fordi de tager to sideløbende uddannelser, men det er også vildt motiverende for dem”

Der er også et specielt studenterforløb for dem, som har en studentereksamen i forvejen.

Dyr og marker

Gråsten Landbrugsskole har sit eget landbrug med kvæg, svin, mark og fjerkræ, hvilket giver eleverne en rigtig god og bred indsigt i landbruget.

”Eleverne skal på skoleopholdene have staldpraktik, og så er det fantastisk, at skolens eget store landbrug ligger lige udenfor døren, hvilket er med til at åbne deres øjne for helt nye muligheder, som de ikke selv havde tænkt,” siger Jesper Kock.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når du er uddannet

En stor del af de unge mennesker, som bliver uddannet på Gråsten Landbrugsskole, kommer ud og arbejder som landmænd.

“Der er også mange af skolens elever, der læser videre på universitetet som for eksempel til dyrlæge eller ingeniør. Eller kommer tilbage og læser videre til produktionsleder og til sidst agrarøkonom”, siger Jesper Kock.

Han anbefaler, at unge mennesker melder sig til virtuelt åbent hus lørdag den 30. januar. Så kan de høre og se  meget mere om uddannelserne på Gråsten Landbrugsskole.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er altid en god idé at se og høre, hvad vi har på hylderne, inden man beslutter, hvor det er, man vil melde sig til som elev”, siger Jesper Kock.

Du tilmelder dig ved at udfylde blanketten her på linket.

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...