Hurtige brandmænd slukkede ilden inden den bredte sig

25. februar 2021 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En boligejer på Skovbyvej i Skovby kan glæde sig over, at de frivillige brandmænd fra Sydals er hurtige.

Det siger indsatsleder Jan Erik Rasmussen fra Sønderborg Brand og Redning, som også kørte med blå blink til Skovby torsdag formiddag.

“Der var ild i køkkenet, men den blev hurtigt slukket og røgen blev ventileret ud”, siger indsatslederen.

Brandmænd fra Hørup var også på stedet.