Kampagne: Let trykket på speederen og undgå uheld

2. oktober 2013 112 Skrevet af: Ole Kæhler

I løbet af de seneste år er gennemsnitsfarten dalet på de danske landeveje. Det kan ses på antallet af dødsulykker i trafikken: Vi har aldrig haft så få dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken som nu.  En stor del af forklaringen er den lavere hastighed.

For at den positive udvikling skal fortsætte, er Sønderborg Kommune gået sammen med Rådet for Sikker Trafik og Q8 i en ny, landsdækkende kampagne, der hedder ”Sænk farten – en lille smule betyder en hel del”.

– Formålet er at minde bilisterne om, at hvis de sænker farten bare en lille smule, så kan det få afgørende betydning for antallet af alvorlige ulykker. Det betyder, at flere vil kunne nå at bremse eller undvige, hvis der sker noget uforudset på vejen, siger ingeniør Astrid Kjærsgaard, afdelingen Veje og Trafik i Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Langs vejene i kommunen vil bilisterne de kommende uger møde skilte, der opfordrer dem til at sænke farten. Desuden kan man møde kampagnens budskaber i en kampagnefilm, der kommer i landsdækkende tv, samt i radiospots, på alle landets Q8-stationer og på sociale medier.

Hvis alle overholdt hastighedsgrænsen på vejene, kunne fire ud af ti trafikdrab undgås, og mange ville ikke komme alvorligt til skade.

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14:00 i Frivillighedens Hus, Perlegade 50 i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og […]

Læs mere...