Jørn Lehmann Petersen igen i spidsen for regionens miljøudvalg

1. februar 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

På mandagens møde i Miljøudvalget konstituerede de syv medlemmer sig med Jørn Lehmann Petersen, Socialdemokratiet, som formand og den tidligere Broager-borgmester der dermed klar til sin tredje periode i formandsstolen.

”Der er især tre opgaver, jeg mener vil komme til at tegne vores arbejde de næste fire år. Vi skal fortsætte det vigtige arbejde, regionen har sat i gang omkring generationsforureningerne – især i Grindsted. Derudover skal vi håndtere pesticidforureninger, så vi sikrer rent drikkevand til kommende generationer, og så skal vi have sat endnu mere fokus på genbrug af råstoffer, så vi får udfoldet den råstofplanen, det forrige regionsråd vedtog. Det er vigtigt for mig, at vi med indsatsen på råstofområdet sikrer, at der også er råstoffer til de kommende generationer”, siger Jørn Lehmann Petersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvalget beskæftiger sig med regionens opgaver på miljø-, jordforurenings- og råstofområdet. På råstofområdet skal udvalget arbejde med en mere bæredygtig forvaltning af råstofferne med fokus på mere genanvendelse.

Det beskæftiger sig også på miljø- og jordforureningsområdet med beskyttelse af regionens værdifulde grundvand og med at prioritere regionens indsatser i forhold til de stadig flere og mere komplicerede forureningsstoffer.

Og så beskæftiger udvalget sig med regionens indsatser i forhold til store forureningssager i Region Syddanmark, herunder – i samarbejde med staten – oprensningen af de tre syddanske generationsforureninger i Grindsted, Kærgård Klitplantage og på Himmark Strand.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...