Morgenmøde for virksomheder: Studerende er nøglen til vækst og udvikling

3. marts 2022 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

På et morgenmøde på SDU i Alsion fredag den 25. marts kl. 8-10 sættes der fokus på, hvordan et stærkt og aktivt samarbejde mellem regionens virksomheder og studerende kan bidrage til at løse konkrete udfordringer i virksomhederne her og nu, men også være nøglen til at forløse fremtidigt vækstpotentiale.

”SDU Business School arbejder målrettet på at bygge bro imellem virksomheder og studerende i Sønderborg. Vores talentfulde studerende med erhvervsøkonomisk baggrund har viden, engagement og virkelyst, der venter på at blive bragt i spil hos regionens virksomheder”, lyder det i en pressemeddelelse fra Kristin B. Munksgaard, der er leder af SDU Business School.

Artiklen fortsætter under annoncen

På morgenmødet vil Kristin B. Munksgaard give en kort introduktion til SDU Business School, hvorefter viceborgmester Ellen Trane Nørby vil sætte fokus på, at tiltrækning og fastholdelse af højt kvalificeret arbejdskraft er en afgørende byggesten i at skabe regional udvikling og vækst.

Herudover vil der være et eksempel på et samarbejde mellem en virksomhed og en studerende, når MarCom Manager Helle K. Thomsen fra OJ Electronics sammen med HA-studerende Patrik Szabó giver et indblik i, hvordan deres samarbejde giver konkret værdi for begge parter, når de deler deres erfaringer fra Patrik Szabós ansættelse hos OJ Electronics.

Artiklen fortsætter under annoncen

Morgenmødet er interessant for alle, der har interesse for regional udvikling, virksomhedsledelse, HR og rekruttering. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet ved at skrive til Jane Petersen på [email protected]

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...