Soroptimisterne inviterer igen til deres populære modeshow

Arkivfoto
Arkivfoto
17. marts 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Soroptimist International Sønderborg har endelig igen fået mulighed for at arrange modeshow  med de nyeste trends inden for modens verden. Denne gang bliver det i Teatersalen på Hotel Sønderborg Strand med Jeanne Boel som konferencier.

Datoen er den 6. april, stedet er Hotel Sønderborg Strand og det hele foregår mellem klokken 18 og 22, skriver soroptimisterne.

Der vil blive vist mode fra Viktoria, Twizt, Hans Hansen og Co, Femina, 2dreams, Optica Thordsen. Herudover vil Nr 32, guldsmed Susanne Bruhn Hansen, vise sine smykker og Flotalia, House of Flowers, vil pynte op på scenen i Teatersalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Helsam vil lægge makeup og Klippehjørnet sætte håret på modellerne.

Der vil blive serveret en lille tallerkenanretning med et glas vin/øl eller vand til, og efter spisningen vil der være modeopvisning på og omkring scenen i Teatersalen, accompagneret af musik fra Extreme Party.

I pausen vil Jeanne Boel fortælle.

Butikkerne har som sædvanligt doneret mange flotte præmier, som vil blive udloddet i løbet af aftenen.

Billetter kan købes i de deltagende butikker.

Overskuddet denne aften vil gå til et endnu ikke specificeret projekt i Ukraine.

Artiklen fortsætter under annoncen

Soroptimisterne opfordrer Sønderborgs modebevidste kvinder til at tage veninder og veninders veninder med til modeshowet og lade sig inspirere til forårets nyanskaffelser.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...