Skoleskibet Georg Stage ligger ved Slotskajen

3. april 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

I dag, søndag, og frem til onsdag ligger skoleskibet Georg Stage ved Slotkajen i Sønderborg og når det sejler igen er det med kurs mod Portmouth og videre til Bilbao, Cork og så tilbage til København, hvor skibet har adresse.

“Vi er, som en del af vores uddannelse, på skibet i fem måneder”, siger et par af de unge søfolk og de fortæller, at man kommer med på Georg Stage ved at skrive ansøgning og så ellers håbe på, at blive valgt ud.

Et togt med Georg Stage er en søfartsuddannelse og en oplevelse for livet. De unge mennesker sejler ud i verden sammen med 62 andre unge mennesker og 10 erfarne søfolk. Undervejs vil de lære meget – om at leve og arbejde tæt sammen med andre – men først og fremmest om sig selv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Georg Stage er verdens ældste, civile skoleskib og et forbillede for mange andre skibe. Det er også verdens eneste uafhængige skoleskib, fordi det ikke tilhører en skole på land, ligesom andre skoleskibe gør.

Sommeren 1882 sejlede skibet for første gang. Siden har det været på togt hver sommer og dermed givet mange unge en søfartsuddannelse. Faktisk var eleverne i begyndelsen ret unge – kun mellem 14 og 15 år.

Det første skib sejlede indtil 1934, hvor det blev besluttet at bygge et nyt skoleskib. Det nye skib blev større, bredere og mere rummeligt, og det er det skib, der sejler i dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER .

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...