Ledige studiepladser på EASV – de kan søges frem til studiestart

27. juli 2022 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Da fristen for at søge ind på en videregående uddannelse efter sommerferien var udløbet stod det klart, at kun fire videregående uddannelsesinstitutioner i hele Danmark havde fået flere ansøgninger end sidste år. EASV var en af dem.

Alligevel kan erhvervsakademiet i Sønderborg melde om ledige pladser på en række af sine uddannelser

”Vi er selvfølgelig glade for, at vi klarer os så godt i sammenligning med landets andre videregående uddannelsesinstitutioner. Men når det er sagt, så er vi bestemt også udfordret af de mindre ungdomsårgange og af den såkaldte dimensionering, der lægger en hård begrænsning på vores muligheder for at optage internationale studerende”, siger rektor Henrik Larsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dimensioneringen, der blandt andet er skyld i, at akademiet ikke længere kan udbyde datamatiker-uddannelsen på engelsk i Sønderborg, undrer ham:

”Vi står i en situation, hvor mange virksomheder i vores område fortsat mangler arbejdskraft, så det ærgrer os selvfølgelig, at vi ikke kan få lov til at uddanne endnu flere kvalificerede medarbejdere til dem”, siger Henrik Larsen.

Så hvis man ikke fik søgt ind for fristen, eller måske ikke kom ind på den uddannelse, man i første omgang havde ønsket sig, er der stadig muligheder, fortæller Henrik Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg kan kun opfordre til, at man går ind på vores hjemmeside, easv.dk og ser på mulighederne. Fra den 28. juli kan man se en oversigt over de uddannelser, der stadig har ledige pladser, og de pladser kan man søge helt frem til studiestart”.

I Sønderborg er studiestarten den 30. august.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...