FGU-elever arbejder på at lave en blomsterbuket til kronprinsesse Mary

30. august 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Når kronprinsesse Mary skal åbne Verdensmåludstillingen på Nørrebro i Sønderborg på torsdag, så bliver det en elev fra FGU-Sønderborg, Daniel fra køkkenet, der skal overrække hende en buket – og det bliver en buket, der på alle måder lever op til tankerne om bæredygtighed. Alle afdelingerne af FGU-Sønderborg har været med i processen til kronprinsessens buket.

“Vi bruger blandt andet tørrede majsblade, som er farvet med bær og lignende – og alle materialer i buketten er nogle, der til daglig indgår i FGU-skolens produktion”, siger Luna, som har ansvaret at udvikle det print, som skal bruges på bladene, der laves af rustne pallebånd.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Opgaven er sjov og for mig er det ikke så vigtigt, om buketten er til kronprinsessen eller til en anden”, siger hun

Islandske Þórey Birta Skúladóttir fortæller, at buketten til kronprinsessen kommer til at ligne en almindelig buket, som har fået et tvist.

“Jeg synes, det er en både sjov og anderledes opgave”, siger hun til SønderborgNYT.

Andreas fortæller, han har lavet blade, forberedt metallet og ordnet blomsterhoveder – og for at kunne forme blomsterhovederne, så er der brugt trylledej.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så synes jeg, det var ret overraskende, vi skulle lave noget til kronprinsessen”, siger han.

Det er skolens industrihold, som skal samle de mange elementer til en buket – og ved at sørge for, at alle skolens hold får sat deres fingeraftryk på buketten, så fik alle skolens elever endnu en gang arbejdet med bæredygtighed.

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...