9. klasse-elever er på oplevelsesuge i Det Blå Gymnasium

30. september 2022 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Grundskolens 9. klasses elever er i uge 39 og 40 i brobygning på ungdomsuddannelserne, og her har der i år været særlig stor interesse for at komme i brobygning på Det Blå Gymnasium. 217 elever fra kommunens 9. klasser har sagt ja til at deltage i brobygning på gymnasiet.

Grundskoleeleverne er på besøg en hel uge, hvor de blandt andet skal høre mere om gymnasiet og de forskellige studieretninger.

Ugen begynder med, at 9. klasses eleverne bliver vist rundt på skolen og møder gymnasieelever, der fortæller om livet på skolen, deres valg af gymnasie og studieretning, skriver gymnasiet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eleverne fra 0. klasserne skal i løbet af ugen arbejde med en case om virksomheden Flying Tiger Copenhagen, hvor de får en forsmag på en lang række af de fag, der kendetegner Det Blå Gymnasium. Det er fag, som grundskoleeleverne allerede kender, fx engelsk og matematik samt nye fag som afsætning, innovation og virksomhedsøkonomi. Eleverne skal blandt andet se på virksomhedens økonomi, udarbejde en kundeanalyse, finde nye produkter til virksomheden samt bruge deres kreative evner til at udvikle et mobilspil – alt sammen for at få en smagsprøve på livet på Det Blå Gymnasium.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er taknemmelige for alle de unge, der har lyst til at komme og opleve Det Blå Gymnasium. Vi håber brobygning er med til at afklare deres valg af ungdomsuddannelse”, siger direktør Bente E. Jensen.

Fredag fremlægger eleverne deres case for hinanden og underviserne.

1. maj 2024 112, Sønderborg

Bilist så ikke der var kø

1. maj 2024 112

Tirsdag kørte en 30-årig kvinde virka 30 kilometer i timen i sin bil på Grundtvigs Allé ved Center Øst i Sønderborg. “Af en eller anden grund opdager hun ikke, at der er kø foran hende, så hun kører ind i en 66-årig mand på motorcykel”, siger Chris Thorning Vesterdal fra Politigården. “Før en sikkerheds skyld […]

Læs mere...