FV22: Frivillige hjalp med valgplakater

Valgplakaterne kom på plads
Valgplakaterne kom på plads
10. oktober 2022 FV22 Skrevet af: Redaktion

Med under fire uger til folketingsvalget den 1. november blev det lørdag tilladt at sætte valgplakater op og det var i høj grad partiernes frivillige, der sørgede for, at folketingskandidaternes valgplakater kom og at hænge – og trods en lang valgkamp er der ikke bekymringer hos de frivillige om at holde gejsten oppe frem til valgdagen

”Det bekymrer mig ikke, at det er en lang valgkamp. Vi er masser af frivillige i Socialdemokratiet, så når vi kan gøre det sammen, så er en lang valgkamp ikke så lang alligevel”, siger Martin Urenholt i et tv-interview med SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved kommunalvalgkampen sidste år var der kamp op valgplakatpladserne foran Sankt Marie Kirke, men i år åndede alt i fred og ro og med god tid – og plads – så alle plakaterne kunne komme op.

”Jeg var lidt forundret over, at da jeg kom her fem minutter i, så var der masser af plads. Da vi startede til kommunalvalget, der var der ikke plads på det tidspunkt. Da måtte jeg sætte dem et forfærdeligt sted”, siger folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti Jesper Højmark Esbensen, i et tv-interview med SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Valgplakater må hænges op på offentlige veje og private fællesveje i perioden fra klokken 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen til otte dage efter valget. Ved folketingsvalg, må ophængning af valgplakater dog først ske efter statsministeren har udskrevet valget.

Du kan se hele tv-indslaget fra plakatophængningen ved Sankt Marie Kirke på SønderborgNYT TV her.

7. maj 2024 112, Sønderborg

Hundeslagsmål i Ulkebøl

7. maj 2024 112

Mandag er der en labrador på Agtoftvej i Ulkebøl, som bliver bidt af en blandingshund. Blandt andet fik den en flænge ved halsen. “Vi har sigtet ejeren af blandingshunden efter hundeloven”, siger Martin Hess Pedersen fra politiet i Sønderborg.  

Læs mere...