0.B fra Hørup Centralskole vandt videnskabspakke til 1.500 kroner i Skolemælk-konkurrence

10. oktober 2022 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Nu kan børnene i 0.B på Hørup Centralskole fra lave eksperimenter med tyngdekraften, spille spil om naturvidenskab og blive klogere på solsystemet. For nylig vandt klassen nemlig en videnskabspakke med bøger, film og spil til en værdi af 1.500 kr. i en lodtrækning arrangeret af Skolemælk.

Lodtrækningen, der bygger på Skolemælks aktuelle kampagne Vild.Vildere.Videnskab, fandt sted på Skolemælkens Dag og blev sendt i et videolink, som 0.B fulgte med stor spænding i deres frokostpause.

Artiklen fortsætter under annoncen

1.100 skoleklasser – svarende til ca. 20.000 elever – var tilmeldt lodtrækningen, hvor 20 klasser vandt hver sin videnskabspakke. Hovedpræmien var 10 gange 6.000 kr. til et besøg i en videnskabelig attraktion, skriver Skolemælk.

Vild.Vildere.Videnskab er udviklet i samarbejde med Videnskabsår22, der bl.a. gennem foredrag og begivenheder markerer forskningens betydning for at nå FNs 17 verdensmål.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...