Lysabild-elever skal lege ingeniører

Pressefoto
Pressefoto
26. oktober 2022 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Snart er der national Engineering Day på danske skoler. I Lysabild Børneunivers skal elever bruge deres naturfaglige viden til at udvikle en oprydningsmaskine, der kan hjælpe dem med en af hverdagens store udfordringer: Det roder!

De fleste 10-13 årige elever kender til den daglige udfordring med rod på værelset derhjemme. Nu kan elever i Lysabild Børneunivers give sig selv, og måske især deres forældre, en hjælpende hånd, der kan få de beskidte sokker på gulvet og de tomme flasker til at fordufte, skriver skolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anledningen er Engineering Day. Eleverne i 5. og 6. klasse får selv chancen for at opfinde verdens bedste oprydningsmaskine, der klarer arbejdet i en håndevending.  Mandag den 7. november er forbeholdt 5. klasse og torsdag den 10. november gælder det 6. klasse.

”Eleverne får udfordringen at udvikle, designe og bygge en prototype, der udnytter pladsen i værelset smartere og holder styr på kaos”, fortæller Ulla Carlsen, som er lærer i Lysabild Børneunivers.

Udvikler selv ideer

Artiklen fortsætter under annoncen

Formålet med Engineering Day er, at eleverne får erfaring med at bruge naturvidenskab og teknologi til selv at udvikle ideer og teste konkrete løsninger på reelle udfordringer fra deres hverdag.

”Vi ved, at eleverne mister motivationen, hvis de ikke kan se, hvad det skal bruges til. Derfor er det så vigtigt, at de får lov til at arbejde med virkelighedsnær undervisning som engineering”, fortæller projektleder for Engineering Day, Nina Ahnstrøm.

Eleverne udvikler måske et taljesystem, så idrætstøjet kan hejses højt op på væggen. Det kan være en basketkurv til ting, der flyder på gulvet, eller en gribearm, der samler rodet op og opbevarer det i en beholder. Valget er frit, der skal samarbejdes og redskaberne er hverdagsmaterialer som pap, papirklips, grillspyd, elastikker, snor og malertape.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...