Jesper Petersen: Lokalt samarbejde kan give bedre togtrafik

20. januar 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

– Jeg vil gerne opfordre til, at politikere, erhvervsliv og andre aktører arbejder sammen og gør sig gældende i forhold til at arbejde for forbedringer i Sønderjylland og i den grænseoverskridende transport.

Jesper Petersen opfordrer sønderjyderne til at se positivt på den nye togplan.

Jesper Petersen opfordrer sønderjyderne til at stå sammen og arbejde for den grænseoverskridende togtrafik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Folketingspolitiker Jesper Petersen er modsat borgmestrene i Flensborg, Aabenraa og Sønderborg godt tilfreds med den nye omfattende togplan for Danmark, der indebærer milliardinvesteringer i jernbanenettet, men han erkender også, at planen har nogle mangler og opfordrer derfor grænselandets aktører til fælles kamp.

– Det har jeg selv gjort i forhold til anlægget af det dobbeltspor mellem Vojens og Vamdrup, som snart begynder, og jeg mener også, strækningen Tinglev-Padborg bør have to spor, siger Jesper Petersen til Flensborg Avis.