Infomøde om Statsskolens eliteidrætstilbud

Pressefoto
Pressefoto
2. december 2022 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Onsdag den 7. december kl. 19.00 inviterer Sønderborg Statsskole til orienteringsmøde om gymnasiets eliteidrætstilbud. Mødet er for unge, der bruger meget tid på deres sport og som skal i gang med en ungdomsuddannelse.

Forældre er selvfølgelig også meget velkomne.

Idrætskoordinator Morten Knudsen vil fortælle om ordningen på Statsskolen og man kan desuden høre nuværende eliteidrætselever fortælle om deres oplevelser og erfaringer.

Der bliver selvfølgelig også mulighed for at stille spørgsmål, skriver Statsskolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eliteidrætsgymnasium

Sønderborg Statsskole er en del af Danske Eliteidrætsgymnasier, som har givet råd og vejldning i udviklingen af tilbuddet til de unge eliteidrætsudøvere. Også en række af byens større idrætsforeninger er med til at videreudvikle og kvalificere tilbuddet.

Formålet med eliteidrætstilbuddet er at sikre unge de bedst mulige rammer og vilkår, for at kombinere en gymnasial uddannelse med idræt på et højt niveau.

Statsskolen har omkring 30 elever tilmeldt eliteidrætsordningen. For at blive optaget på ordningen, skal man bruge meget tid på sin sport, befinde sig på et godt sportsligt niveau og selvfølgelig opfylde optagelsesbetingelserne til en gymnasial uddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke et krav at være Team Danmark godkendt, men Statsskolen er Team Danmark Uddannelsespartner, som det eneste gymnasium i byen.

Du kan læse mere og tilmelde dig mødet via statsskolen.dk

10. maj 2024 112, Sydals

Jolle fik motorproblemer – beredskabet rykkede ud

10. maj 2024 112

Natten til fredag omkring klokken 00:30 kørte Beredskab Sønderborg til vandet ved Vibæk på Sydals og de havde redningsbåden Alsin med. Kort efter blev der også sendt en helikopter. “Der var heldigvis ikke så alvorligt. Det drejede sig om en jolle med motorproblemer, som blev hjulpet i land”, siger vagthavende hos politiet. Indsatsleder Bo Olesen […]

Læs mere...