SDU-forsker får millioner til udviklingen af stabile organiske solceller

13. december 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Hvad har solceller og mayonnaise til fælles? Og nej, det er ikke begyndelsen på en dårlig joke. Det er kort sagt, hvad Vida Engmann fra Det Tekniske Fakultet på SDU og hendes forskningsteam skal finde ud af.

Vida Engmann er lektor ved Mads Clausen Instituttet i Sønderborg og har modtaget en bevilling på lidt over seks millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til at løse én af de største udfordringer inden for forskning i organiske solceller.

Organiske solceller kan meget vel revolutionere vores energisektor. De er meget billigere og nemmere at producere i store mængder end traditionelle siliciumbaserede solceller, de indeholder ingen giftige eller sjældne materialer, og de kan printes i ultratynde, fleksible og gennemsigtige ark og derfor sættes i vinduer eller beklæde hele bygninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men der er et problem.

“For at lave de organiske solceller skal vi blande to typer materialer, og denne blanding er ikke særlig stabil. Det er det, vi håber at løse”, forklarer Vida Engmann.

“Man kan sammenligne det med mayonnaise: De vandige dele af ægget og olien kan faktisk ikke blandes, men på grund af et molekyle, der hedder lecithin i blommen, bliver de alligevel blandbare. Vi skal finde noget lignende, der virker i solceller”.

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...