Torsdag aften er der åbent hus på Det Blå Gymnasium

Pressefoto

Pressefoto

12. januar 2023 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Når Det Blå Gymnasium i aften holder åbent hus, så bliver det med hjælp fra over 40 elever, der fungerer som værter og de vil vise rundt og fortælle om skolen.

Mille Skovhus Tholle fra 2. C er en af de elever, der har meldt sig som vært:

”Jeg er med til at vise rundt på skolen til åbent hus, da vi elever ved mere om, hvad fagene kræver af os, hvor mange lektier der er, og hvordan vi har det med hinanden på skolen. Desuden vil jeg gerne, at eleverne fra 9. klasse, som overvejer at starte hos os til sommer, skal mærke, at de er velkomne”, siger hun i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nogle unge har måske mødt os i forbindelse med introkurser og brobygning, men nu er tiden inde til at tage sine forældre med ind skolen førend den endelige beslutning træffes. Vi har forberedt et program, som giver mulighed for at komme rundt og danne sig et indtryk af skolen, møde elever, lærere og studievejledere, stille spørgsmål og høre om de mange spændende muligheder. Det Blå Gymnasium tilbyder mange nye businessfaglige og samfundsvidenskabelige fag, som man ikke er stødt på i folkeskolen, og som det derfor giver god mening at komme og opleve”, siger uddannelsesleder Winnie Bjørn Mosegaard, der har planlagt åbent hus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det Blå Gymnasium holder åbent hus i dag, torsdag, fra klokken 19.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...