Læserindlæg: Glimrende med tilladelse til at rive Holmgade 6 i Nordborg ned

Nordborg Bio har længe haft gener fra brandtomten.
Nordborg Bio har længe haft gener fra brandtomten.
1. februar 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlemmerne Vivi Brit Nielsen og Jimmy Simonsen, Venstre, skriver: 

Der blev taget en god og rigtig beslutning i går, tirsdag, i Teknik, By og Boligudvalget, og det er at det gamle hotel- restaurant og ikke at forglemme, byens insted for de unge, Pubben, må lade livet. Bygningen står ikke til at redde efter mange års manglende vedligeholdelse og til sidst en brand.

Der er ingen tvivl om, at det er en smuk arkitektonisk bygning, som har været markant og har prydet Nordborgs bybillede igennem mange årtier, men her må vi tage sikkerhed og ejerens økonomi først. Sådan som bygningen har stået i mange år, så synes vi ikke, den pryder bybilledet mere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er heller ikke nogen tvivl om, at den dispensation, som udvalget har givet til nedrivningen, også er med til at sikre, at vi også i fremtiden har en biograf i byen, da bygningen er sammen bygget med den gamle hotel, og efter branden er voldsomt chikaneret af lugtgener og sikkerheden omkring hotelbygningen, og vi mener, det er vigtigt, at vi også i fremtiden har en biograf i Nordborg.

Men dispensationer gør det ikke alene, nu er det op til ejeren også at bruge dispensationen og nedrivningstilladelse, hurtigst muligt og vi håber også, at den nedrivningstilladelsen på brandtomten ved Café Friends, som er givet i efteråret også bliver brugt hurtigst muligt. Det vil være til gavn og glæde for byen, og vi mener selvfølgelig, det vil åbne op for nye projekter og muligheder på de to grundstykker, så vi igen kan få en sammenhæng gennem byen. Men hvad der skal ske med grundstykkerne, det er op til ejerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig skal der ikke være nogen tvivl om, at vi og Venstre bakker politisk op om udviklingen og investeringer på Nordals – også Cumas café- og spisestedsprojekt på Røde Plads, men sagen er ikke lige til, og skal gøres rigtigt, så løsningen holder i mange år. Vi håber og forventer, der kommer skred i sagen nu.

1. maj 2024 Uddannelse, Sønderborg

SOSU Syd og EASV starter DigiTech-hold i Alsion

1. maj 2024 Uddannelse

SOSU-skolen har den store fornøjelse, at kunne annoncere, at SOSU Syd starter et DigiTech-hold den 3. juni i Alsion – i samarbejde med Erhvervsakademi SydVest, EASV. Efter et halvt års hvervekampagne er der nu 20 elever fra Sønderborg og omegn, som er klar til at starte deres uddannelse i juni. SOSU Syd og Sønderborg Kommunen […]

Læs mere...