Hellere skolelukninger end nedskæringer overalt på Børne- og Uddannelsesområdet

3. april 2023 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Børne- og Uddannelsesudvalget er i gang med sparekniven og det gør at STU-uddannelserne, som er beregnet til unge med særlige behov, får to millioner kroner mindre i budgettet.

“Det svarer til 20.000 kroner for hver elev på landets billigste STU-uddannelse”, siger Jørn Thrane, som er formand for Ligeværd Sønderborg, som hjælper unge med særlige behov, så de får de tilbud fra kommunen, som de skal have.

Jørn Thrane fortæller, at når Sønderborg har landets billigste STU, så skyldes det, at man i andre kommuner tilbyder nogle ‘pakkeløsninger’ til de unge. I Sønderborg regnes udgifterne til den enkelte unges bosted ikke med i prisen, som derved bliver noget mindre.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Flere andre steder er der bolig med i pakken og det gode ved det er, at de unge lærer at bo og så lærer de naturligvis at passe det skånejob, som en del af dem lander i”, siger Jørn Thrane.

Jørn Thrane har bemærket, at det er mange steder i Børne- og Uddannelsesforvaltningen, hvor der kommer nedskæringer. I stedet for at gøre mange områder ringere, så opfordrer han politikerne til at spare, hvor det batter noget.

“Det ville give meget mere mening at lukke eksempelvis Rinkenæs Skole, som har omkring 60 elever og man kunne for den sags skyld også lukke Ahlmann-Skolen, som også er en mindre skole. Eleverne fra Rinkenæs Skole kan sendes til Gråsten og dem fra Ahlmann-Skolen kan fordeles til Sønderskov-Skolen og Humlehøj-Skolen. Hverken Ahlmann-Skolen eller Rinkenæs Skole har udskolingsklasser, så elever skal under alle omstændigheder skifte skole alligevel”, siger Jørn Thrane, som godt ved, at det strider mod Socialdemokratiets politik at lukke skoler.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Socialdemokratiet har de seneste år flyttet sig meget på en del områder, så kan de vel også bestemme sig for, det ikke giver mening med folkeskoler, som har under 100 elever”.

16. maj 2024 112, Sønderborg

Politiet efterforsker voldsepisode på en folkeskole

16. maj 2024 112

Onsdag eftermiddag fik politiet i Sønderborg en anmeldelse, der gik på, at en 15-årig pige på Sønderskov-Skolen er blevet sparket på hoften og på benene af to andre elever. “Hændelsen skete om formiddagen og vi efterforsker sagen som enhver anden voldsanmeldelse”, siger politikommissær Martin Hess Pedersen til SønderborgNYT. De to drenge, som menes at have […]

Læs mere...