Kom ud til banerne i Kurhusskoven og oplev rigtig god tennis live

Pressefoto
Pressefoto
13. maj 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

I dag, lørdag kl. 11:30 åbner 1. herreholdet tennissæsonen med kamp i 1. division mod Skovbakken fra Aarhus.

Der er meget spændende nyt på holdet. For Sønderborg Tennis Klub,  STK, er der både nye spillere og kendinge på holdet.

Den 1. single Christoph Andresen og 3. single Adolfo Rey Gavela er begge nye i STK og Sønderborg, hvor de er kommet til som studerende og som resultat af vores samarbejde med Flensborg TC. Begge har trænet med vinteren igennem i STK og er nu klare til at komme ud på gruset og få afprøvet deres styrke i den danske 1. division. Begge spillere viste meget fine takter i den træningssamling som STK netop har haft, hvor de var oppe imod dygtige Kløvermarken 1. divisionsspillere, skriver tennisklubben.

Artiklen fortsætter under annoncen

STKs 2. single er en kending i klubben Bertalan ’Berci’ Simon, som mange i STK kender som en af klubbens trænere for voksne. ’Berci’ ser frem til en sæson, hvor han kan få endnu mere interessante kampe, nu hvor han er trådt op som 2. single.

Ny på holdet i 4. single er STKs talent, Magnus Rosendal Johansen, der med et stort træningsflid har gjort sig fortjent til nu at prøve kræfter på STKs førstehold. Det bliver spændende, ikke mindst selvfølgelig for Magnus Johansen selv, at se, hvor stort springet er fra Ligaholdet, hvor han har vist flere rigtig gode resultater.

Artiklen fortsætter under annoncen

STK håber på rigtig mange tilskuer i det fine sommer vejr lørdag i de skønne omgivelser på SYDBANK Park i Kurhusskoven. Matchen forventes at fortsætte frem til klokken ca. 15:30. Der startes med fire singler og herefter to doubler.

Der er selvfølgelig fri kaffe og mulighed for at købe en øl/vand i det skønne sommervejr, som vejrudsigten melder!

21. maj 2024 Sport, Sønderborg

Dartklubben Fluen kom hjem med medaljer

21. maj 2024 Sport

Dartklubben Fluen har haft en weekend fyldt med succes ved Lido Viking Masters i Horsens, hvor klubbens fem deltagere hentede i alt fem medaljer hjem. Den største stjerne var PDC-ranglistens nummer 109, Benjamin Drue Reus, der leverede en dominerende præstation og vandt guld i alle tre discipliner, han deltog i. Lørdagens første sejr kom i […]

Læs mere...