De fleste af kunstnerspirerne er klar til at flyve videre i livet

26. maj 2023 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag var der afslutning på Kunstskolens BGK-forløb og de fleste af de unge mennesker fra holdet er klar til at flyve videre mod deres drøm om et liv med kunst eller design. Frem til den 10. juni kan elevernes afgangsudstilling ses i MultiKulturhuset.

“Dagen i dag er den, som vi har arbejdet hen imod og set frem til. Det er i dag, vores kursister skal shine”, sagde kunstskoleleder Thomas Lunau, som også fortalte, at stadig husker, dengang det var ham selv, der rundede BGK-kurset af.

“Nogle tager et år mere her i huset, andre skal videre”, sagde han og takkede derefter forældre, venner og bekendte til kursisterne for, at de var mødt op. Og til kursisterne sagde han:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når I møder nogle af de lokale politikere, så skal I huske at sige tak, fordi de er med til at sikre, der er penge til BGK-kurserne her hos os. Og her er vores opgave at give et spark, så I kommer videre”.

Underviseren fik også taletid

“Der flere af Jer, som har været til samtaler på Jeres drømmeuddannelser. Tre har været det på Designskolen og I venter på svar. En har været til samtale på kunstakademiet og fik et afslag. Her vil jeg sige, at det at komme til samtale i sig selv er flot. 15 ud af cirke 150 ansøgere bliver kaldt ind – og heraf bliver ni optaget”, sagde underviser Amel Ibrahimovic.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er også sådan, at når man fejler, så kan man lære af fejlene og få dem justeret. Det er dét, der fører til succes”.

Herefter blev eleverne kaldt enkeltvis frem for at få deres kursusbevis og en flot rose.

Efter dimissionen åbnede elevernes afgangsudstilling.

Du kan SE BILLEDER HER.

 

 

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...