32-årig teede sig værre end politiet tillader

Arkivfoto
Arkivfoto
13. marts 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En 32-årig mand fra Augustenborg sørgede onsdag aften og nat for, at politiet ikke skulle komme til at kede sig. Det oplyser Radio Als.

Kl. 18:30 blev patruljen tilkaldt, fordi manden løb rundt og skreg og skabte sig i området ved Egen Kirke.

Da politiet kom frem, syntes han at den ene betjent lignede en ”bøsserøv og en narrøv”. Han mente også, at betjenten lignede en ”nyuddannet spasser, der lige var kommet fra politiskolen” – og det er altså citater fra den 32-årige mand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da politiet ville tage ham med, fortsatte han med at true betjentene – ”næste gang jeg ser dig, slår jeg dig ihjel”, var hans melding til betjenten.

Manden blev sigtet for trusler og for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

Da han senere blev løsladt, vendte han tilbage til “gerningsstedet” og fortsatte med at skabe sig.

Kl. 20:19 måtte politiet derfor ud igen og denne gang blev han kørt hjem til sin mor.

Kl. 20:58 ringede moderen så og bad om hjælp. Nu var sønnen gået i gang med at smadre hendes indbo. Han var gået helt amok.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne gang blev han taget med til afkøling og kl. 02 natten til torsdag, var han så rolig, han blev lukket ud.