Kvinde mistede herredømmet over bilen

1. november 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag kørte en 20-årig kvinde fra Sønderborg galt med sin bil på Dyntvej i Broager.

“Hun havde tilsyneladende for meget fart på i en venstre-kurve og mistede herredømmet over bilen, som landede i grøften”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet i Sønderborg.

“Kvinden fik ikke alvorlige skader, men blev kørt til tjek på sygehuset”.