Fra klokken 23 i aften er det regionen der står for natlægevagten

31. januar 2024 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

I dag, onsdag, klokken 23 sker der noget helt nyt i Region Syddanmark. Det er nemlig på dét tidspunkt, regionen overtager driften af natlægevagten, og Natlægevagt Syd officielt går i luften.

Natlægevagt Syds faglige ledelse får hjemme på Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital. Cheflæge på Fælles Akutmodtagelse Poul Henning Madsen siger:

”Vi er spændte, og vi ser frem til en forhåbentlig god første nat. Vi har forberedt os godt, men vi ved også, at der kan opstå vanskeligheder i starten. Derfor er vi også klar til at foretage justeringer undervejs og løse de problemer, der måtte opstå. Men vi fortrøstningsfulde og føler os klar til overtagelsen”, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vores førsteprioritet er at sikre syddanskerne god lægehjælp hele døgnet. Derfor glæder det mig, at vi med hjemtagelsen fortsat kan tilbyde et solidt lægevagttilbud, hvor der sidder læger klar til at tage telefonen, når syddanskerne ringer til natlægevagten”, siger regionsrådsformand Bo Libergren.

Borgerne skal gøre, som de plejer

Selvom regionen overtager driften af natlægevagten, så ligner den nye natlægevagt meget det, syddanskerne har været vant til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det vil sige, at det stadigvæk er læger, der sidder klar ved telefonen, når borgerne ringer til lægevagten på 70 11 07 07. Derudover kan borgere fortsat komme til fysisk konsultation i Odense, Kolding, Esbjerg og Aabenraa ligesom nu, eller de kan få besøg af vagtlægen i deres hjem, hvis det er nødvendigt.

Som noget nyt vil paramedicinere kunne foretage sygebesøg, når lægevagten vurderer, at der ikke er behov for, at vagtlægen er fysisk til stede, og paramedicinerne har kapacitet til det.

14. maj 2024 Politik, Sundeved

Borgere i Avnbøløsten fik ikke medhold i deres klage

14. maj 2024 Politik

Borgere i Avnbøløsten og omegn har klaget til Planklagenævnet, fordi Byrådet har godkendt kommuneplanen, som blandt meget andet betyder, at et område i Avnbøløsten er lagt ud som perspektivområde for en vindmøllepark. Klageren mente ikke, at Byrådet havde taget højde for den store mængde indsigelser, der var kommet. Nu har Planklagenævnet behandlet sagen og skriver, […]

Læs mere...