Er du videbegærlig så kan du bestille en forsker som kommer hjem til dig

Pressefoto: Søren Kjeldgaard for Forskningens Døgn
Pressefoto: Søren Kjeldgaard for Forskningens Døgn
13. februar 2024 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Hele 78 forskere står klar til at forlade hjemmebanen og rykke ud i det syd- og sønderjyske – på skoler, universiteter, biblioteker, virksomheder, foreninger og endda i private hjem med den nyeste viden inden for deres forskningsfelt. Tilsammen kan man vælge mellem 98 forskellige foredrag.

Vil du vide mere om galakser, bæredygtigt fiskeri, fedme eller obduktion af strandede hvaler? Uanset i hvilken retning dit videbegær peger, har du nu chancen for at stille din nysgerrighed, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bestil en Forsker er en populær ordning under den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som foregår hvert år i slutningen af april i uge 17. Uddannelses- og Forskningsministeriet arrangerer festivalen, og i år tilbyder rekordmange forskere et foredrag: Over hele landet står i alt 294 forskere klar.

Alle – også privatpersoner – kan bestille en forsker til at holde et foredrag. Det varer typisk 30 – 90 minutter. Det kræver blot et publikum, som består af mindst 20 personer, og passende rammer for forskeren og tilhørerne. De fleste foredrag holdes fysisk, men der er også mulighed for virtuelle foredrag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan vælge at blive klogere på f.eks. datasikkerhed, kunstig intelligens, arbejdsliv, familie og børn, sundhed, klima, historie eller rumforskning. Forskerne kommer primært fra de danske universiteter og professionshøjskoler, mens enkelte kommer fra museer og private virksomheder.

Du bestiller en forsker på Forskningens Døgns hjemmeside.

17. maj 2024 Erhverv, Gråsten

Ophørssalget hos design-VEST i Gråsten går forrygende og nu kan du spare 50 procent

17. maj 2024 Erhverv

Siden marts måned har butikken design-VEST, som ligger på Torvet i Gråsten, haft ophørssalg, fordi ejeren, Hans Kurt, har valgt at lukke butikken senere på året. For at sætte ekstra skub i ophørssalget kan der nu spares 50 procent på interiør og fashion. ”Vi har haft en rigtig god start på vores ophørssalg og særligt […]

Læs mere...