Budstikken blev onsdag aften kaldt ud på to opgaver

Budstikken. Arkivfoto: Ole Kæhler

Budstikken. Arkivfoto: Ole Kæhler

11. april 2024 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften skal hjemmeværnsfartøjet Budstikken på øvelsestur og med ombord er der to gæster, som får en oplevelse, som de nok ikke havde ventet. Der går nemlig ikke lang tid, inden fartøjet bliver kaldt op. Der skal gøres klar til afgang. En sejlbåd ligger på grund ved Brunsnæs og har fire personer ombord.

Skibet bliver hurtigt gjort klar til en skarp indsats og sejler sejlbåden til undsætning, skriver besætningen i en pressemeddelelse.

Efter 46 minutter kom båden af grunden og sejlbåden med gaster takker og sejler på egen kraft videre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Besætningen på Budstikken rigger af og gør klar til at sejle hjem, men så kom der igen et opkald.

En nødraket er set ved Kegnæs Fyr og Budstikken skal sætte kursen mod Skovmose Strand Camping. Efter at have undersøgt bugten ved Kegnæs Fyr med varmesøgende kamera, radar og nat-kikkert beslutter forsvarets operationscenter, JRCC, og Lyngby Radio, at Budstikken må afslutte og sejle hjem.